Globalisering
Som beskrevet under CSR hænger verden uløseligt sammen. Virksomheders afhængighed af verdensmarkedet er historisk stor. Globaliseringen udstikker nye udfordringer for virksomheder, organisationer og institutioner. Hvor er mulighederne, hvor er forhindringerne og hvor er de mulige partnere? Beslutningsprocesser i forbindelse med strategiske valg bliver mere uoverskuelige, og der er behov for at indtænke mange forskelligartede faktorer.
STRATKOM tilbyder analyser og rådgivning af konsekvenserne af globaliseringen for den enkelte virksomhed og organisation.
Godgørenhed – matchmaking
Mange danske virksomheder har et element af godgørenhed til forskellige organisationer. I mange tilfælde forekommer godgørenhedselementet at være mere eller mindre tilfældigt – støtter man den lokale badmintonklub, de hjemløse, Dansk Røde Kors eller noget helt fjerde? I mange virksomheder – og hos humanitære organisationer – er der behov for at analysere hvordan godgørenhed kan anvendes konstruktivt i udviklingen af både virksomheden og organisationen. Hvordan kan godgørenhed skabe stolte og tilfredse medarbejdere og styrke virksomhedens image i offentligheden?
Gennem et mangeårigt kendskab til den humanitære sektor tilbyder STRATKOM analyser og rådgivning, der vil bringe et eventuelt godgørenhedselement ind centralt i virksomhedens overordnede strategi.
Hjælp til de fattigste - humanitær bistand
Næsten 1 milliard mennesker går sultne i seng hver dag – og det sker på et tidspunkt, hvor verden har oplevet en hidtil uset velfærdsstigning. Goderne er blevet mere ulige fordelt. Det stiller store krav om omstillingsparathed hos en række aktører: staterne, de private virksomheder og de private organisationer.
Danmark er et af de lande i verden, der yder mest i u-landsbistand og humanitær bistand, og samtidig et af de lande der gør det bedst. Det betyder ikke at man skal hvile på laurbærrene; der er til stadighed behov for justeringer og nytænkning – ikke mindst i forbindelse med samarbejdsrelationer mellem den statslige u-landsbistand, private organisationers indsats og de mulige bidrag, som danske virksomheder kan komme med.
UNDP, FN’s Udviklingsorganisation, er en central organisation, når det gælder analyser både af overordende tendenser og i forhold til de enkelte lande. Læs mere på www.undp.org
World Food Programme, FN’s Verdensfødevareprogram (WFP), producerer oversigter over verdens brændpunkter. Læs mere på www.wfp.org
STRATKOM tilbyder analyser af situationen for verdens fattigste – fra overordnede perspektiver, over regionale udviklingstendenser til studier i marken, med særligt fokus på inddragelse af private virksomheder i hjælpen til de fattigste.